"Jeg kender til udfordringerne ved at få hverdagen til at hænge sammen – både som håndværker på en travl byggeplads og som en del af en familie, der skal balancere arbejde, børn og fritid.
Jeg stiller op, fordi jeg vil kæmpe for bedre arbejdsforhold, et opgør med social dumping, hårdere straf for brud på arbejdsmiljøloven, kortere arbejdstid og stop for stigningen i pensionsalderen.
Som murer har jeg oplevet, hvordan fysisk krævende arbejde kan slide på kroppen, og hvordan usikre ansættelser og dårlige arbejdsvilkår rammer mange af mine kolleger.
Enhedslisten skal være partiet for lønmodtagerne og kendes for vores aktive indsats i klassenkampen og fagbevægelsen.
Jeg ved hvor vigtigt det er, at der er plads til familielivet. Vi skal have flere ressourcer til daginstitutionerne og en reel balance mellem arbejde og fritid. Vores børn fortjener trygge rammer, og vores samfund har brug for, at vi prioriterer mennesker over profit."
Hvordan ser du Enhedslistens politiske rolle som parti i Folketinget? I hvor høj grad er vi protest parti og i hvor høj grad et parlamentarisk indflydelsesparti?
"Jeg køber ikke de to modsætninger. Selvfølgelig skal vi protestere når der føres politik der er forkert og selvfølgelig skal vi yde parlamentarisk indflydelse."
Hvilken enkeltstående politisk sag synes du er vigtigst at gå til valg på for Enhedslisten?
"Klassekamp"