Ditte Stage Kroman

Det sidste år har været et år, som har fået forskellige former for ulighed frem i lyset for offentligheden. Vi har set hvordan politikere på højrefløjen kritiserede Black Lives Matter bevægelsen for at demonstrere, uden at lytte til de, som oplever racisme i hverdagen. Vi har set seksuelle krænkelser blive omtalt som en kikset flirt, og hvordan ofres historier bliver gjort til jokende billeder. Vi har set hvordan corona-udbrud i sociale boligom-råder bliver gjort til et spørgsmål om etnicitet og mangel på samfundssind, mens selv samme mennesker er i de jobs, hvor de sætter sig selv i risiko hver eneste dag.
Der er brug for et stærkt Enhedslisten, så vi ikke blot kan tale om uligheden, men vi skal handle, så vores sam-fund reelt kan blive trygt og lige.
Jeg kommer fra en fiskerby i det midt- og vestjyske, og jeg har været en del Enhedslisten siden 2016. Derude oplever befolkningen andre problematikker, end hvad der opleves i Hovedstaden, og de oplevelser må heller ikke blive glemt. Derude omkring står blå blok stærkt, fordi borgerne ikke mærker at de røde partiers visioner passer i deres dagligdag, og fx ikke kan se sig selv i visionerne om en bedre offentlig transport. Derfor skal vi sørge for, at vi som parti laver visioner, og sætter dem i relation til befolkningens oplevelser.
Jeg sidder på nuværende tidspunkt i forretningsudvalget for Studenterrådet på RUC, og hertil sidder jeg i en koordinationsgruppe på RUC, som er i relations til RUC's politik om krænkende handlinger

Køn: Kvinde
Alder: 22
Afdeling: Roskilde
Uddannelse: Socialvidenskab
Beskæftigelse: Studerende
Fagforening: DJØF