Enhedslisten Frederiksberg søger kampagnekoordinator til kommunalvalgkampen
Enhedslisten Frederiksberg søger en kampagnekoordinator til kommunalvalgkampen, hvor vi skal have cementeret Enhedslistens stærke position som kommunens næststørste parti, og hvor vi skal have sikret at det rød-grønne flertal på rådhuset fortsætter efter valget!
Du vil blive hovedansvarlig for den overordnede drift af kampagnen herunder daglig drift af vores valgkampssekretariat inklusiv diverse forefaldende opgaver sammen med valgkampsledelsen, en deltidskommunikationsmedarbejder og ikke mindst en engageret Enhedsliste-afdeling med mange frivillige aktivister.
Dine hovedopgaver:
- Overordnet ansvarlig for koordination af alle valgkampens elementer
- Betjene valgkampsledelsen med mødeforberedelse, afvikling og implementering af
beslutninger - Understøtte afdelingens frivilligbærende kampagneaktiviteter med alt med dør-til-dør-kampagne, paneldebatter, gadeuddelinger, husstandsmaterialer og andre aktiviteter.
- Understøtte kandidater med booking og fordeling paneldebatter
- Sikre stabil drift af valgkampens administrative opgaver – herunder økonomistyring
Vi forventer at du:
- Er en pålidelig og driftssikker medarbejder
- Er god til at have mange bolde i luften
- Er en stærk organisator, der kan skabe relationer og begejstring
- Er god til at samarbejde og har lyst til at indgå i et team med vores kommunikationsmedarbejder, valgkampsledelse og kandidater
- Har evnen til at strukturere din egen tid og arbejdsopgaver
- Har politisk tæft og forståelse for kommunalpolitiske spørgsmål
- Har kendskab til Enhedslistens politik
- Er frisk på at tage en tørn med de praktiske forefaldne opgaver.
De oplistede kvalifikationer er ikke udtømmende, ikke prioriterede og vi forventer ikke, at du kan sætte hak ved dem alle.
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at bidrage aktivt til at Frederiksberg kan fortsætte den solidariske, bæredygtige og mangfoldige politik, som Enhedslisten står for på rådhuset
- Et samarbejde med en organisation af ihærdige aktivister, kandidater og omkring 400 frederiksbergske medlemmer
- En kort vej fra ide til fælles handling og indflydelse på valgkampagnen
- At du bliver en del af en valgkampagne med masser af gejst og energi
- At du bliver en del af en arbejdsplads på vores kontor centralt på Frederiksberg
Det praktiske
Stillingen besættes med 20 timer om ugen med tiltrædelse 1. juni 2025. Stillingen tidsbegrænset til 30. november 2025. Alle ansatte har samme løn og arbejdsvilkår og vores enhedsløn er pt. 31.458 kr. pr. måned. Enhedslisten har en pensionsordning, der følger CO-Industris overenskomst, hvilket pt. betyder 10/2 pct. Dertil kommer en fritvalgsordning på 9 %.
Der lægges i ansættelsespolitikken vægt på at fremme ligestilling i forhold til køn og etniske grupper, ligesom Enhedslisten giver fortrinsret til jobsamtale til ansøgere med funktionsnedsættelse. Det betyder at, hvis der blandt de bedst kvalificerede er personer med funktionsnedsættelse, skal vedkommende indkaldes til en samtale.
Du skal være indstillet på meget flydende arbejdstider op til valget den 18. november – også om aftenen og i weekender. Til gengæld afspadseres overarbejde 1:1. Det forudsættes, at du ved ansættelsen er eller bliver medlem af Enhedslisten.
Du kan få mere at vide om stillingen hos Rasmus Holme Nielsen, der er en del af ansættelsesudvalget, på tlf. 60 81 80 70, eller hos Marie Hedegaard Jørgensen, der er kommunikationsmedarbejder, på tlf. 26 83 19 65.
Ansøgning skal sendes senest d. 25. april kl. 12.00 via mail til: [email protected]. Skriv ‘Ansøgning’ i emnefeltet. Vi gennemfører ansættelsessamtaler 28. og 29. april 2025.