Referat af 10. HB-møde 4.-5. marts

Til stede fra HB: Falle Hjorth, Bruno Jerup, Finn Sørensen, Marianne Frederik, Brian S. Nielsen(søndag), John Littau, Bizhan Alankesh, Jaleh Tavakoli (til søndag kl. 14.30), Morten Riis, Søren Søndergaard (lørdag), Janne Gleerup(til søndag kl. 16.15), Ingelise Bech Hansen Helge Bo Jensen, Inger V. Johansen, Rune Jacobsen, Farrokh Jafari (lørdag), Inger V. Johansen, Mette Bang Larsen (lørdag), Majbrit Berlau (til lørdag kl. 17.15), Gry Blom Hempel (søndag),
Afbud: Brian S. Nielsen (lørdag), Rune Lund (begge dage), Claus Pedersen, Gry Blom Hempel (lørdag), Majbrit (søndag), Søren Søndergaard (søndag), Helge (afbud fra lørdag kl. 15)

I øvrigt tilstedeværende: Hans Jørgen Vad, Maibritt Kerner, Thomas Eisler, Frank Aaen, Mette Hedegaard (lørdag kl. 13-15), Pernille Søndergaard (søndag under velfærdspunktet), Agnes (søndag kl.12.45-14.30), Birthe (søndag kl.12.45-14.30), Hamoon søndag kl.12.45-14.30)

1 Konstituering, godkendelse af dagsorden og referat
Dirigenter: Janne Gleerup og Helge Bo Jensen, Referent: Thomas Eisler

Dagsorden blev godkendt.

HB-mødet 21-22. januar: nogle beslutninger er ikke blevet udført. Referatet blev godkendt.
Ekstraordinært HB-møde 13. februar. Helge ønsker ordlyden af forslag indført i referatet. Bizhans navn mangler i afstemningerne, hvor han stemte med flertallet – alle tre gange.
Herefter blev referatet godkendt.

2. Den aktuelle politiske situation
Oplæg v. Finn Sørensen
Danmark er ikke det samme land som før.
150.000 er flyttet fra Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti. Der er ikke tale om holdningsændringer. Det uddyber Socialdemokratiets krise. Det kan medføre en ny magtkamp. Der bliver næppe opgør før næste valgkamp.
Der er langt skarpere diskussioner i befolkningen om holdningen til indvandrere og omverdenen. Det er godt at få diskussionen. Vi skal tage kampen op ved kaffebordene. Der er mange spontane initiativer der vil styrke respekt og plads til alle.
Statsministeren hvad har han gang i?
Statsministeren anklager brede kredse i erhvervsliv, intellektuelle, forfattere og for at svigte ytringsfriheden. Det handler om, at Politiken har afsløret regeringens fejl. Derfor bruger han angrebet for at bortlede fokus på regeringens håndtering af konflikten, samt diskussioner om regeringens politik i øvrigt. Det er også for at inddæmme Dansk Folkepartis fremgang. Han ser udlændingespørgsmålet som jokeren i forhold til regeringsmagten. Dermed er der en trussel om et folketingsvalg.
Men han har også skabt problemer for sig selv.
Han har lagt sig ud med dele af erhvervslivet og Uffe Ellemann. Der kører offentlige diskussioner mellem folk i regeringen, så helt styr han har ikke på det.
Hvordan påvirker krisen forhandlinger om velfærdsreformer?
Socialdemokraterne er blevet svækket. Helle Thorning er meget interesseret i forlig samtidig med at det er blevet sværere for dem at få noget. På udlændingeområdet vil Dansk Folkeparti have stramninger som en del af velfærdsreformerne. Fogh har aldrig givet dem VETO-ret, så han har inviteret dem med for at splitte dem. Der er en grænse for hvor meget han kan basere sig på Dansk Folkeparti.
Enhedslisten lægger pres på Fogh: Påpeger hans dobbeltmoral i Muhammed-sagen.
Det er vigtigt at få dagsordenen over på velfærden og komme i offensiven. Overfor dem, der stemmer DF kan vi ikke bruge argumenter, når de har set danske flag blevet brændt af. Vi skal tage fat i at regeringens politik uddyber integrationsproblemer.
FOA har præsteret 120.000 underskrifter. BUPL har holdt stormøde med 1700 tillidsrepræsentanter. LO-Storbyerne har engageret en kampagne om kommunernes økonomi.
Fagligt Ansvar har sat gang i velfærdskampagne.

Derefter diskussion om:
– Forsvar for ytringsfriheden. Vi skal udstille dobbeltmoralen – lave katalog over begrænsninger i ytringsfriheden: ytringsfrihed.dk, ROJ TV, efterretningstjenestens foreslåede øgede beføjelser, portostøtten, Pia Kjærsgaards retssager mod folks ytringer,
– Udviklingen i Socialdemokratiet. Deres manglende alternativer.
– Virksomhedslederne er ikke vores venner: Grundfos knægter fagforeninger i Kina, men interessant at Niels Due kritiserer regeringen og det kan puste til modsætningen med de Konservative.
– Dansk Folkeparti: Hvordan vinder vi folk tilbage, der stemmer på dem: vi skal forbinde det med de sociale spørgsmål, velfærd.
– Vil regeringen fortsætte samarbejdet med Dansk Folkeparti.
– De forskellige initiativer ift. Muhammed-tegningerne.
– Den anti-racistiske kamps rolle.
– Naser Khaders forening: der er mulig for at foreningen trækker Naser Khader til venstre eller om det lægger grunden for en VKR-regering.
– Ytringsfrihed.dk – kan vi starte en retssag? Det var en god idé at stille spørgsmål i folketinget.
– Udligningsreformen: Den flytter ikke penge fra de rige til de fattige kommuner. Desuden flytter den penge fra de fattige til de rige personer.
– Folkeskoleforligets elendighed og den manglende diskussion om uddannelsespolitik.
– Vi skal sætte fokus på velfærden og være konkrete.
– Vores engelske udtalelse er ved at blive oversat til arabisk
– DF vinder på flagafbrændinger mv. uden at de behøves sige noget.
– Vi skal presse Fogh!

Forslag fra Bruno til udtalelse om udligningsreform (behandlet søndag).
Et ændringsforslag fra Finn Sørensen blev vedtaget og en række ændringer fra Morten Riis blev indarbejdet, hvorefter udtalelsen blev enstemmigt vedtaget.

Den vedtagne udtalelse: Fra pensionist til grossist

3. Om debat, debatindlæg og behandling af indkomne forslag

Helge fremlagde forløb vedr. tegninger til RGL og en anonym presseudtalelse, der blev udsendt om FU og HB’s behandling af dette.
Tegningerne er trukket og indsenderen ønsker ikke at udtale sig til pressen.
Diskussion om:
– retningslinjer for RGL
– retningslinjer for HB-maillisten
– forslag fra Ulf om nyhedstjeneste
– muligheder for debat på hjemmesiden

Herunder blev der behandlet forslag vedr. retningslinjer for RGL og HB’s mailliste og forslag fra Ulf om nyhedstjeneste.

Følgende retningslinjer for debatindlæg i RGL blev vedtaget. De erstatter dermed formuleringerne i om debatindlæg i »retningslinjer for Rød-Grønne Linjer« vedtaget af HB 20/5 2001:

– Alle medlemmer har ret til at få bragt et læserbrev på maks. 2000 anslag.
Med »læserbreve« forstås tekst (dvs. bogstaver og mellemrum), men ikke tegninger, billeder, malerier, postkort, videobånd, CD’er m.m. Derimod har ethvert medlem mulighed for at tilsende sådant materiale med anmodning om optagelse til RGL-redaktionen, som så træffer beslutning om offentliggørelse på baggrund af en vurdering af materialet. I forbindelse med prioriterede diskussioner, f.eks. op til årsmøder, kan FU træffe beslutning om at øge længden af læserbreve. Redaktionen kan af pladshensyn udskyde det/de senest indkomne indlæg til næste nummer.
– Der opfordres generelt til en kammeratlig, konstruktiv og solidarisk debatstil – og redaktionen opfordres til i relevante tilfælde at kontakte læserbrevsskribenter og opfordre til, at et indlæg eller passager genovervejes.
– Ved konkrete personangreb (beskyldninger og mindre flatterende personkarakteristisk rettet mod andre partimedlemmer) gives den/de angrebne lejlighed til at svare kort i samme nummer (max. 2000 enheder)
– Redaktionen og/eller FU har mulighed for i samme nummer at påpege faktuelt forkerte oplysninger i et debatindlæg
For: John Littau, Helge Bo Jensen, Rune Jakobsen, Jaleh Tavakoli, Inger V. Johansen, Falle Hjorth, Marianne Frederik, Morten Riis, Janne Gleerup, Majbrit Berlau, Mette Bang Larsen, Bizhan Alankesh, Søren Søndergaard
Imod: Ingelise Bech Hansen, Bruno Jerup
Undlader: Finn Sørensen

Det blev vedtaget at »HB-mailen er en liste til informationsudveksling«
For: Mette Bang Larsen, Bizhan Alankesh, Majbrit Berlau, Janne Gleerup, Bruno Jerup, Morten Riis, Marianne Frederik, Falle Hjorth, Inger V. Johansen, Jaleh Tavakoli, Ingelise Bech Hansen, Søren Søndergaard, inn Sørensen
imod: Rune H. Jakobsen, Helge Bo Jensen, John Littau

Forslag fra Ingelise og Helge (Ulfs forslag) om særlig nyhedstjeneste blev forkastet.

4. Årsmødeforberedelse

Forslag til HB-beretning
Det blev vedtaget, at »FU laver en skematisk opgørelse over, hvad der er sket med beslutningerne fra sidste årsmøde. Opgørelsen bringes som bilag til beretningen.«
Efter afstemning om en række ændringsforslag blev den samlede beretning sat til afstemning:
For: John Littau, Helge Bo Jensen, Gry Blom Hempel, Inger V. Johansen, Brian S. Nielsen, Morten Riis, Bruno Jerup, Falle Hjorth, Marianne Frederik, Rune H. Jakobsen, Finn Sørensen, Ingelise Bech Hansen, Janne Gleerup, Jaleh Tavakoli, Bizhan Alankesh

Forslag vedr. organisationsudvikling
Forslag fra organisationsudvalget blev fremlagt af Ingelise.
Derefter diskussion om: aktivisme og professionalisme, demokrati, internationalisme, intervention, hvem er vi parti for?, demokratisk centralisme, leninistisk kadreparti, forslagenes status.

Efter afstemning om en række ændringsforslag blev forslag til »Principper for Enhedslistens organisatoriske udvikling« vedtaget
For: Marianne Frederik, Morten Riis, Bruno Jerup, Janne Gleerup, Finn Sørensen, Bizhan Alankesh, Falle Hjorth, Gry Blom Hempel, Brian S. Nielsen, Ingelise Bech Hansen, Rune H. Jakobsen, John Littau, Helge Bo Jensen
Ingen imod.
Undlader: Inger V. Johansen

Forslag om »konkrete rammer og initiativer i forbindelse med Enhedslistens fortsatte organisatoriske udvikling« blev vedtaget.
For: Morten Riis, Bruno Jerup, Janne Gleerup, Finn Sørensen, Bizhan Alankesh, , Gry Blom Hempel, Brian S. Nielsen, Ingelise Bech Hansen, Rune H. Jakobsen, John Littau, Helge Bo Jensen, Inger V. Johansen
Imod: Marianne Frederik,
Undlader: Falle Hjorth

Organisationsudvalget udarbejder spørgsmål til gruppearbejdet.

Forslag til vedtægtsændring vedr. udvalg.
Ingelise præsenterede forslaget fra organisationsudvalget:
Formålet er at demokratisere udvalgsarbejdet.
Derefter diskussion om: udvalgenes kompetence, om forslaget betyder en reel demokratisering, emnegrupper og udtaleret.
Efter afstemning om en række ændringsforslag besluttede HB at stille forslaget om vedtægtsændring til årsmødet
For: Morten Riis, Bruno Jerup, Janne Gleerup, Finn Sørensen, Bizhan Alankesh, , Gry Blom Hempel, Brian S. Nielsen, Ingelise Bech Hansen, Rune H. Jakobsen, John Littau, Helge Bo Jensen, Falle Hjorth
Imod: Marianne Frederik, Inger V. Johansen

Følgebrevet fra organisationsudvalget overgik til FU.

Forslag til Arbejdsplan
Falle fremlagde FU’s forslag til arbejdsplan
Der er kun en kampagne pr. halvår.
Der er dog forslag om tre kampagner:
Sommer 2006: Tropperne skal hjem
Efterår 2006: Anti-racistisk kampagne: integration mod social diskrimination, men også decideret anti-racisme.
Forår 2007: Global retfærdighed.
Derudover er der gang i meget andet:
– Velfærdsdiskussion og kommunale budgetter, som mange afdelinger vil beskæftige sig med i efteråret.
– Palæstina
– EU og servicedirektivet.
Intern udvikling: organisationshåndbogen, skolingsseminarer, afdelingsseminarer, fagligt netværk.
Finn præsenterede et tilføjelsesforslag om velfærd.
Herefter diskussion om: kampagner, medlemshvervning, 1. maj, kurser/skoling,

Efter en række ændringsforslag godkendte hovedbestyrelsen forslaget til arbejdsplan.
Arbejdsplan, samlet:
For: Morten Riis, Bruno Jerup, Janne Gleerup, Finn Sørensen, Bizhan Alankesh, Gry Blom Hempel, Ingelise Bech Hansen, Rune H. Jakobsen, John Littau, Helge Bo Jensen, Falle Hjorth, Marianne Frederik, Inger V. Johansen

Velfærd – Aktionsprogram
Finn Sørensen præsenterede forslaget.
Der er forskellige initiativer, hvor fagforeninger sætter sig sammen med arbejderpartierne. Enhedslisten kommer med sine bud på faglige krav til en anden politik. Papiret er udarbejdet af Finn, Mette, Inger V. og Rune har set på det.
Herefter diskussion:
Det blev diskuteret hvordan »Faglige krav til en anden politik« skal udbredes. Der bliver en henvisning til hjemmesiden i RGL.
Hovedformålet er ikke at skrive et nyt program, men at få noget aktivitet om den fælles platform.
Forslaget til aktionsprogram blev vedtaget.
For: Morten Riis, Bruno Jerup, Janne Gleerup, Finn Sørensen, Bizhan Alankesh, Gry Blom Hempel, Ingelise Bech Hansen, Rune H. Jakobsen, John Littau, Helge Bo Jensen, Falle Hjorth, Marianne Frederik, Inger V. Johansen, Jaleh Tavakoli, Brian S. Nielsen

Velfærd – Visioner og aktuelle forhold
Forslaget blev præsenteret af Pernille Søndergaard og suppleret af Janne:
Målet er et mere visionært bud på et velfærdssamfund, men vi er også nødt til at forholde os til det realpolitiske.
Derefter diskussion om:
Hvad der skal/vil fylde på årsmødet og i gruppearbejdet. Papirernes status. Jette Kromanns forslag. Integration. Fattigdom og ulighed. Universalitetsprincippet. Individualprincippet. Kvinderne. Gruppearbejde. Pixi-udgave.
Det blev vedtaget at stille forslaget som et forslag fra HB, men at indarbejde nogle forslag, der vil blive udarbejdet umiddelbart i de næste par dage.
For: Bruno Jerup, Bizhan Alankesh, Ingelise Bech Hansen, Helge Bo Jensen, Marianne Frederik, Inger V. Johansen, Jaleh Tavakoli, Brian S. Nielsen
Imod: Morten Riis, John Littau, Rune H. Jakobsen, Finn Sørensen, Janne Gleerup,
Undlader: Gry Blom Hempel, Falle Hjorth,
Desuden blev det besluttet, at HB fremlægger forslag til årsmødeudtalelse om de aktuelle forhandlinger om velfærdsreformer.

Regnskab og budget v/ Bruno Jerup
Efter indføjelse af en række ændringsforslag blev budgetforslag for 2006-2007 vedtaget enstemmigt.
På næste HB-møde skal der ligge beregninger på de udgiftskrævende forslag.

Øvrige indkomne forslag og forslag til dagsorden for årsmødet

Forslag vedr. Etnisk ligestilling blev præsenteret af forslagsstillerne:
Vi har brug for en opdateret politik på området. Mange er oprørt over Dansk Folkeparti og regeringens samarbejde med dem. Racismen bruges til legitimering af afmontering af velfærdssamfundet.
Derefter diskussion: om det skal på årsmødets dagsorden og hvor det placeres.
Det blev vedtaget at forslaget indgår i velfærdspunktet.

Derefter diskussion om hvilke andre forslag, der skal behandles og hvordan, herunder om dagsordenen skal ændres, så der bliver bedre tid til de indkomne forslag, prioritering af EU og prostitutionsdebat.

Forslag fra Falle »HB foreslår, at forslaget om EU ikke behandles på årsmødet, men overgår til det kommende HB«, blev vedtaget.
For: Gry Blom Hempel, Bruno Jerup, Ingelise Bech Hansen, Marianne Frederik, Inger V. Johansen, Brian S. Nielsen Morten Riis Falle Hjorth, Finn Sørensen, Janne Gleerup
Imod: Bizhan Alankesh, Helge Bo Jensen, John Littau, Rune H. Jakobsen,

Forslag fra Falle »HB foreslår, at forslagene om ansættelser ikke behandles på årsmødet, men overgår til det kommende HB« blev vedtaget.
For: Gry Blom Hempel, Bruno Jerup, Ingelise Bech Hansen, Marianne Frederik, Inger V. Johansen, Brian S. Nielsen Morten Riis Falle Hjorth, Finn Sørensen, Bizhan Alankesh, Helge Bo Jensen,
Imod: Rune H. Jakobsen,
Undlader: John Littau, Janne Gleerup

Efter en række ændringer blev det samlede forslag til dagsorden godkendt.
For: Gry Blom Hempel, Bruno Jerup, Ingelise Bech Hansen, Marianne Frederik, John Littau, Brian S. Nielsen Morten Riis Falle Hjorth, Finn Sørensen, Bizhan Alankesh, Helge Bo Jensen, Janne Gleerup
Imod: Rune H. Jakobsen,
Undlader: Inger V. Johansen,

Det blev besluttet at årsmødets lydside båndes.

Hovedbestyrelsen besluttede følgende forslag til behandling af forslag om prostitution: Vedr. forslag om prostitution
Årsmødet tager ikke stilling til de indsendte forslag. Forslagene indgår i en medlemsdebat med henblik på stillingtagen på årsmødet 2007. HB har ansvaret for at organisere medlemsdebatten bl.a. ved hjælp af flg.:
– et kompendium med argumenter for/imod samt relevant rapporter.
– Afholdelse af et seminar, som er åbent for alle medlemmer
– Tilbud til afdelingerne om at bistå ved arrangering af medlemsmøder m. oplægsholdere for og imod
De nævnte aktiviteter varetages af et udvalg bestående af forslagsstillerne samt 2 repræsentanter fra HB.
For: Bruno Jerup, Morten Riis, Finn Sørensen, Bizhan Alankesh, Helge Bo Jensen, Marianne Frederik, Brian S. Nielsen, John Littau
Imod: Inger V. Johansen, Ingelise Bech Hansen, Rune H. Jakobsen, Gry Blom Hempel

Undlader: Falle Hjorth

Forslag til vedtægtsændringer
Forslaget blev præsenteret af Ingelise fra organisationsudvalget:
Herefter diskussion: HB’s størrelse (21, 25 eller 27), mødefrekvens og arbejdsmåde, samt forholdet til FU.
Et flertal i HB indstiller at hovedbestyrelsen udvides til 25.

Hovedbestyrelsen vedtog at stille forslag ændring af vedtægternes §6, sådan at sætningen »Hver delegeret har 11 stemmer, hvoraf højst 6 stemmer kan placeres på en liste« slettes.
For: Bruno Jerup, Morten Riis, Finn Sørensen, Bizhan Alankesh, Helge Bo Jensen, Rune H. Jakobsen,
Imod: Inger V. Johansen, Falle Hjorth, Marianne Frederik, Ingelise Bech Hansen
Undlader, John Littau, Gry Blom Hempel
HB besluttede at stille forslag om kønskvotering ved delegeretvalg.
For: Morten Riis, Finn Sørensen, Bizhan Alankesh, Helge Bo Jensen, Gry Blom Hempel, Inger V. Johansen, Brian S. Nielsen, Falle Hjorth, Marianne Frederik, Ingelise Bech Hansen
Imod: Bruno Jerup, John Littau, Rune H. Jakobsen
Hovedbestyrelsen vedtog at stille forslag om præcisering af hvem, der kan fremsætte forslag til årsmødet.
Hovedbestyrelsen vedtog at stille forslag om medlemmers tilknytning til afdeling.

Hovedbestyrelsen vedtog desuden:
HB tager i dag initiativ til udarbejdelse af en HB-håndbog, der skal ligge klar, inden den nye HB træder sammen. Håndbogen skal indeholde:
Beskrivelse af Enhedslisten som organisation herunder f.eks.:
– organisationsdiagram der illustrerer strukturen, kommandoveje, opgave- og ansvarsfordeling og samarbejdsformer mellem de forskellige institutionelle fora: årsmøde, HB, FU, LK, FT, ansatte, udvalg, afdelinger m.v.
– præsentation af de aktuelt ansatte og deres arbejdsopgaver
– diskuterende beskrivelse af hovedtræk i hvad arbejdet som bestyrelsesmedlem p.t. går ud på – indadtil og udadtil, herunder også lidt om kasketter og roller i pressen
– den aktuelle forretningsorden for HB
Gennemgang af et års cyklus i HB-arbejdet:
– beskrivelser af hidtidig praksis i relation til, hvordan af de af årsmødet pålagte politiske og organisatoriske arbejdsopgaver udmøntes, herunder f.eks. via arbejdsgrupper og med udspil til ca. datoer og deadlines for forberedelse af faste tilbagevendende aktiviteter m.v.

Umiddelbart efter at den nye HB er sammensat planlægges et temaseminar, med deltagelse af alle ansatte og valgte. På seminaret diskuteres det, hvordan de hovedaktiviteter som årsmødet har pålagt Enhedslisten at prioritere skal planlægges og afvikles. Repræsentanter for diverse udvalg kan oplagt inviteres med, så der fra start etableres samarbejder mellem kyndige og engagerede kræfter. Der kan eventuelt i forbindelse med seminaret oprettes en række arbejdsgrupper der får ansvar for forskellige hovedaktiviteter/kampagner lign. fra arbejdsplanen og som løbende holder HB orienteret om arbejdet med realisering. Et sådant seminar har det formål at understøtte bredere forankrede samarbejder og skabe mere struktur på (og synlighed om) hvordan det politiske arbejde udmøntes. Desuden er det ulige nemmere hvis man kender hinanden…

Status vedr. opstilling til top 10-afstemning
Top 10 – afstemningen gælder det sædvanlige: de 10 kredse med bedst valgchance og suppleantposter i de 5 kredse med størst valgchance, i alt 14 kredse.
Til årsmødet skal der også ligge en model for valgchancerne efter valgkredsreformen 1. januar.
Næste HB-møde tager stilling til, hvem der er HB’s repræsentanter i kandidatudvalget samt indstilling til arbejdet.

5. Skoling/kursusvirksomhed
Forslag fra Majbrit: Overgår til FU og behandles på næste HB-møde.

6. Foreliggende sager
Majbrit orienterede om forslag om at ekskludere Socialistisk Standpunkt fra SUF.
IS har besluttet at melde sig ind i Enhedslisten.
Vedr. FU-referater: var der ønske om, at det fremgår hvilke forslag, henvendelser, der har været behandlet.