Bliv klædt økonomisk på – til valgets diskussioner

kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 12/01/2019
11:00 - 16:00

Kategori


Lørdagsseminar arrangeret af PØU: Bliv klædt økonomisk på – til valgets diskussioner

1. Økonomien i Enhedslistens 100-dagsplan
– Hvad prioriterer Enhedslisten? Hvad er vores finansiering?

2. Svaret på en rådden finansverden: Samfundsbank
– Hvor farlig er en rådden finansverden? Hvad vil Enhedslisten med en samfundsbank? Hvornår skal Danske Bank overtages af samfundet?

3. Finansministerens blå regnemaskine
– Hvorfor er Enhedslistens velfærdspolitik dyr? Hvorfor er højrefløjens skattelettelser billige?

4. Et feministisk blik på økonomi
– Hvad er kritikken af det liberalistiske økonomiske system? Hvorfor er Enhedslistens svar en demokratisk rød-grøn omstillingspolitik.

Strukturen er:
– at vi starter med den mere dagsaktuelle reformkamp (1-2),
– at vi derefter diskutere de herskende rammer for, hvad der er råd til (3),
– at vi slutter med systemkritik og systemforandring.

Tidsplanen er:
– ½ times oplæg til hvert punkt, efterfulgt af 20 min. spørgsmål og kommentarer, og 10 min pause.
– 40 min. frokostpause, 20 min. kaffepause.

Målet er at skabe en all-round-indsigt i Enhedslistepolitik og -kritik i bred forstand, når det drejer sig om økonomi, således at man kan blive klædt på til at tage diskussionerne. Det er således mere uddannelse end politikudvikling, selvom de to ting ikke kan adskilles.

Målgruppen er kandidater, aktivister og medlemmer med interesse for økonomi. Sympatisører er hjertelig velkomne. Politisk Økonomisk Udvalg mødes i København. Seminaret er også en lejlighed til at PØU møder provinsen og PØU-medlemmer herfra.

Deltagertallet anslås til 70: 50 medlemmer og 20 sympatisører.

Sted: Middelfart

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

43 − 37 =