Her vil Enhedslisten København præsentere det nye udspil. Det sker med deltagelse fra forskellige organisationer, ildsjæle og fagpersoner, der er engagerede i socialpolitik, der vil holde tale og give deres besyv med.
Forestil dig en by, hvor alle børn og unge har samme muligheder, uanset hvilket hjem de er vokset op i. En by med et fællesskab, der griber dig, når du falder, og hjælper dig på benene igen.
Sådan er virkeligheden desværre ikke i København i dag. Men vi kan sammen gøre København til en by, hvor ingen er alene.
Derfor laver Enhedslisten København en kampagne om socialpolitik i september, som hedder “Du er ikke alene”. Den sætter fokus på det de synes er vigtigst i socialpolitikken; forebyggelse, rettigheder og fællesskaber. Kampagnen sættes igang den 2/9, og du kan være med til at gøre en forskel.
Politisk forandring skabes, når mennesker handler i fællesskab. Derfor inviteres alle medlemmer til at være med i kampagnen, uanset om man har været med i aktiviteter i Enhedslisten tidligere eller ej, og uanset om man har arbejdet med socialpolitik tidligere.