Henover to dage gennemgår vi værktøjskassen for en succesfuld arbejdskamp, for organiserede og uorganiserede, såvel som offentlige og private arbejdspladser. Værktøjskassen er beskrevet i bogen; En succesfuld organisators hemmeligheder, og vi vil fokusere på de fire lektioner i bogen: Vælg et problem, Planlæg en eskalerende kampagne, Forvent det uventede og Vær altid organiserende
Uddannelsen vil gennemgå processen fra et problem opstår på arbejdspladsen, over selve arbejdskampen og til tiden bagefter. Med masser af tips og tricks fra succesfulde arbejdskampe, herhjemme og i udlandet. Men også med bitre erfaringer fra nederlag, da det jo ofte er gennem nederlag, at vi lærer allermest.
Uddannelsen strækker sig over to lektioner, i studiestræde 24:
Lørdag d. 26/10 kl 11.00-16.00 – Hvordan vælger man hvilke kampe man vil tage og hvordan vinder man. Kortlægning, En til en samtale, Meningsdannerne, Bredtfølt + Dybtfølt, Nemt at vinde. – Hvorfor er det ikke nok at vinde en fagretslig sag – Fredspligt og konflikt ret – Bliv ved med at overraske chefen. – Skru op for varmen – Sørg for at alle er med.
Lørdag d. 23/11 kl 11.00-16.00 – Forvent det uventede og vær altid organiserende. Chefen vil slå igen – Vacciner dine kollegaer – Mere kortlægning – Forhandling er ikke noget man gør alene. – Vær altid organiserende – Kampen slutter aldrig – Alle skal vide hvad der foregår – En lille smule struktur -At sætte det hele sammen.
Underviser: Jakob Mathiassen – faglig organisator i Enhedslisten.
OBS: Kurset vil indeholde mange praktiske øvelser, og muligheder for at byde ind med egne erfaringer. Indhold vil tilpasse sig dem der deltager, og deres behov.
OBS2: Kurset kan afholdes uden for Kbh, hvis der er minimum otte tilmeldte.
Tilmeld dig møderækken ved at svare på dette spørgeskema
