Indlæser Begivenheder

Fokus på rehabilitering – for vi kan ikke behandle os til sundhed!

Varighed

4. september 19:00 – 4. september 21:00

Adresse

Sundhedspolitisk Udvalgs temamøde: (Zoom)

Befolkningen bliver ældre, flere skal leve med kroniske fysiske og psykiske sygdomme, nogle uhelbredelige. Mange vil opleve at hverdagslivet, livskvaliteten og funktionsevnen som følge af sygdom forringes.
Heri ligger en stor samfundsmæssig udfordring i at skabe muligheder for, at man kan fungere på trods af smerter, så hverdagsliv, livskvalitet og funktionsevne kan opretholdes, så man kan leve på lige fod med andre.
En udfordring som primært ligger i kommunerne på tværs af social, sundhed, beskæftigelse og uddannelse – men som også stiller krav til vores regionale sundhedsvæsen.

Oplæg og diskussion ved Claus Vinther Nielsen, Professor og lægefaglig konsulent i klinisk socialmedicin og rehabilitering, Regionshospitalet i Gødstrup, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet. Claus Vinther er også medlem af Sundhedspolitisk Udvalgs Koordineringsgruppe.

Af hensyn til overblik over deltagerkredsen, beder vi om tilmelding til mødet senest mandag den 1. september til kontaktperson Niels-Erik Aaes på mail: [email protected]
Zoomlink til mødet udsendes til deltagerne dagen før mødet.

_

Venlig hilsen
på Koordineringsgruppens vegne

Niels-Erik Aaes
Kontaktperson

____