Nu går planlægningen af den nye skov mellem Skaarup og Svendborg i gang. Derfor inviterer Naturstyrelsen, Svendborg Kommune og Vand og Affald dig til en spændende Temadag om skovrejsningen. Kom med dine forslag og ideer til den nye skov.
Borgermøderne indledes med en Temadag lørdag den 31. august. ( Tilmelding: Tilmelding mailes til Naturstyrelsen på [email protected] senest den 25. august.)
Program:
Velkomst og taler ved Skovrider Jakob Harrekilde, Formand for Teknik- og Miljøudvalget Jesper Kiel og Bestyrelsesformand for Vand og Affald Karl Magnus Bidstrup
Oplæg fra foredragsholder om rekreativ brug af skov og hvordan skov fremmer trivsel
Præsentation af skitseplan for skoven
Udendørs workshop på de nye arealer: Kom med dine ideer til skoven
Der serveres kaffe, rundstykke og sandwich i løbet af dagen.
Der er fælles bustransport fra Skåruphallen til skovrejsningsarealet og retur. Der vil være ca. 2 km gåtur på stubmark og juletræsareal.
Alle er velkomne til at deltage
Læs mere om Skovrejsning ved Svendborg