Indlæser Begivenheder

8. marts – Svendborg – online

Varighed

mandag 8. mar '21 20:00 – mandag 8. mar '21 21:30

Adresse
Tilmeld dig nu

Temaer: Svangreomsorgen anno 2021, fødendes rettigheder og jordemødres arbejdsmiljø
Mathilde Vinther – folketingskandidat for Enhedslisten, Fyns Storkreds
Lotte Gyrup Lund – privatperson, fortæller om graviditets- fødselsberetning fra Kolding Sygehus
Vibeke Syppli Enrum – Regionsrådet Region Syddanmark
Registrer dig her: Deltag på Zoom
Facebook: 8. marts – Svendborg – Kvindernes internationale Kampdag
I år bliver 8. marts i Svendborg online! Vær med på zoom og hør taler og oplæg om temaet: Svangreomsorgen anno 2021
Der er både personlige fødselsberetninger samt repræsentanter for region og Enhedslisten på programmet
Til trods for at Corona fylder meget i disse dage, så har et kollektiv af stemmer formået at fastholde svangreomsorgen i fokus. Og det viser sig blandt andet i borgerforslag, traumatiske fødselsberetninger, politikere som lover at forbedre forholdene, og jordemødre inden for det offentlige sundhedsvæsen som falder fra i stribe og råber vagt i gevær mod flere forringelser.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside står der:
“Formålet med sundhedsvæsenets svangreomsorg er at bidrage til, at mor og barn får så godt et forløb som muligt. Derfor er der tre gennemgående principper i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen:
• at graviditet, fødsel og barselsperiode er en normal livsproces
• at sundhedsvæsenets indsats også omfatter sundhedsfremme og forebyggelse
• at der ydes en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte gravides behov og ønsker. “
Enhedslisten Svendborg inviterer derfor til et digitalt 8. marts arrangement kl. 20-21.30 på Zoom med tilmelding. Her vil vi gøre status over svangreomsorgen anno 2021 i lyset af opråbet fra både fødende, deres pårørende, jordemødre og foreninger, der har skabt en lavine af debat blandt politikere, i skønlitteraturen og i mediernes debatsektioner. Et borgerforslag om at sikre fødendes rettigheder står i skrivende stund med det ene ben inden for Folketingets dør, og Enhedslisten har meldt klart ud med et forslag, at der skal indskrives et selvstændigt kapitel i sundhedsloven, der sikrer fødendes rettigheder. Med forslaget og dets rettigheder tvinges politikere at prioritere et område, der længe har været præget af nedskæringer og effektiviseringer og er ved at dele de fødende i Danmark op i et A og B hold.
På arrangementet skal vi høre om og diskutere situationen ude på fødegangene og i hjemmet hos de gravide.
Hvordan ser et godt graviditetsforløb ud? Hvad kan fødende forvente fra systemet? Hvilken situation står jordemoderen i, når hun modtager en fødende og hvad kan hun tilbyde alt efter hvor i landet hun befinder sig? Og hvor meget er det op til den fødende at sørge for at forløbet er “en normal livsproces”.