Vi vil forfølge medarbejdernes trivsel, gejst og overskud til at kunne løse den opgave, vi som kommune skal kunne levere. Det var et af punkterne, da Anna Bondo Nielsen på byrådsmødet den 8. oktober forklarede, hvorfor Enhedslisten i år er med i aftalen om budgettet for næste år.
Kommunen får flere børn og ældre med behov for pleje og omsorg, flere borgere oplever ensomhed og mistrivsel, og flere lever med handicap eller psykiske udfordringer, som kræver særlige løsninger. Således opmuntret indledes teksten i det forlig, som er indgået for budget 2026.
Og godt for det. For vi skal kunne gribe fat i den virkeligked, vi står i. Vi, der er her, er her – med hver vores styrker og udfordringer. Vi der er her skal være her – sammen i den berigende mangfoldighed, vi udgør. Vi, der er her, har et ansvar sammen for at få alle med.
Kvalitet i arbejdet forudsætter tilstrækkelige ressourcer – både menneskeligt og økonomisk både på gulvet og i administrationen.
De medarbejdere, der laver administration, sidder ikke med blåfrosne ”kolde hænder” og kigger fjernt ind i en skærm med ligegyldige regneark. Det kræver dygtige folk til at administrere, hvis det skal gå godt, når vi skal gennemføre de mange forandringer, som både folketing og vi lokalt har vedtaget.
Børn, unge, voksne, ældre, hele familier er desuden helt afhængige af, at der er sammenhæng i den sagsbehandling, som sker. Så det er godt, at besparelsen på administration trækkes tilbage. Og vi vil kæmpe for, at det også sker i 2027 og 2028.
Enhedslisten stod udenfor forliget de sidste to år – i 2024 og 2025. Vi mente blandt andet, det var helt forkert at spare på socialpsykiatrien i en tid, hvor alle peger på behovet for en styrket psykiatri. Vi mente, det var helt forkert, at spare på specialskolerne for de børn, som har allermest brug for en særligt tilrettelagt undervisning.
Vi stod også udenfor, fordi vi mente, at I med omstillingerne gik alt for hurtigt fremm og at vi alle mistede overblik over konsekvenserne af de områder, som I valgte at nedprioritere for at frigøre midler til andre tiltag.
På socialpsykiatrien, blev der vedtaget besparelser. Der blev også vedataget andre forandringer, som skulle frigøre muligheder for flere borgere gennem social Hubs og gennem Brobygning. Når vi spørger både brugerne og vores politiskse kolleger, står det stadig meget utydeligt for os, om øvelsen lykkedes. Var nedprioriteringerne det værd?
Med dette års budgetforlig, som vi er med i, har budgetforligspartierne skrevet: ”De nye omstillinger skal have tid til at virke”, og: ”Der skal være politisk fokus på de fortsatte resultater og konsekvenser som både opprioriteringerne og nedprioriteringer fører med sig.” Det var et must for vores side.
Et af fejlskuddene i omprioriteringerne var, det – for os at se – uansvarlige i, at børn med specielle undervisningsbehov skulle finansiere en styrkelse af almenområdet. Det har Enhedslisten igen og igen snakket højt om i løbet af de sidste 2 år. Det var uansvarligt og ikke realistisk, at disse børn skulle ind i almenskolen, før almenskolen var klar til at løfte opgaven. Der var ikke økonomi til, at øvelsen kunne lykkes.
I talte ned til os – I blev irriterede på os – I affærdigede os. I – fra stort set alle partier – fordi vi blev ved med at insistere på, at det økonomisk ikke kunne hænge sammen.
Sådan var det liige indtil vi nu nærmede os et valg og en ny budgetforhandling…. og alle stod i kø for at ville bruge flere penge på skoleområdet.
Tak til Venstre for at være de første, der ud over os, gik frem med denne dagsorden og på grundig vis fik afdækket behovet og de faglige tanker og argumenter bag.
Vi har fundet 36 mio. kr. til skolerne i 2026. Det er urealistisk at tro, at behovet ikke vil være det samme i 2027 og 2028. Skolerne har som mange høringssvar også giver udtryk for brug for økonomisk stabilitet for at kunne lykkes med opgaven.
Derfor er det vigtigt, at forligspartierne nu er blevet enige om denne sætning:
”Forligsparterne har i høringssvarene noteret sig bekymringer om aftrapningen af midlerne på skoleområdet. Partierne vil følge dette tæt og til budget 2027 se på, hvor langt omstillingsarbejdet er kommet, herunder om der er behov for yderligere investeringer.”
Og I kan regne med os – at vi fra Enhedslisten vil holde fast i, at det sker.
At socialområdet er styrket, er vigtigt. Er der midler nok til at hjælpe folk med handicap og psykisk sygdom godt nok? Nej! Det er et område, Enhedslisten aldrig slipper opmærksomheden på!
Vores indsatser for et bedre klima og mere natur styrkes også. Solceller på tage og på land og flere vindmøller vil give mere vedvarende energi. Arbejdet i den grønne trepart, arbejdet med at få skabt reel adgang til inderfjord Øst, flere grønne madvarer, mindre emballage, endnu flere skovområder. Dette styrker vi med budgetaftalen. Vi må ikke spilde et minut i indsatsen for at håndtere biodiversitetskrisen og klimakrisen!
Skal der være bedre normeringer i daginstitutionerne? Skal der være mere uddannet personale i daginstitutionerne? JA! Det har været Enhedslistens kamp, lige siden man for år tilbage nedprioriterede begge dele i hele landet. Den større mistrivsel, der er blandt børn, hænger uomtvisteligt sammen med for ringe rammer i daginstitutionerne. Tak til pædagogerne og det pædagogiske personale for jeres kæmpe store arbejde for at give børnene de bedste dage og den bedste udvikling på trods af rammerne.
Der er udsigt til, at vi i 2026 får 17 mio. kr., som vi skal bruge klogt i forhold til normeringer og uddannelse på daginstitutionerne og vi har brug for jeres viden og faglighed, for at vi politisk kan prioritere klogt.
Ældreplejen er under pres. De flere ældre, og flere ældre med sygdom. kræver, at vi har en skarp opmærksomhed på området. At få den rette hjælp i eget hjem er en vigtg dagsorden. Det må samtidigt ikke tage fokus fra dem, der har brug for en plejehjemsplads. Der skal være værdighed i både et liv eget hjem og et liv på plejehjem. Vi er bekymret for, at vi holder for meget igen på at visitere til plejehjem, når der er behov for det – og også at det får den konsekvens, at kommer for sent i gang med at bygge nyt plejehjem for at kunne leve op til det behov, som reelt vil være der. Den bekymring vil vi forfølge i den kommende periode – så der kan komme et realistisk og ansvarligt bud, når vi skal se på budgettet for 2027.
En anden bekymring, vi vil forfølge er medarbejdernes trivsel, gejst og overskud til at kunne løse den opgave, vi som kommune skal kunne levere. Der er et godt samarbejde mellem forvaltning, politikere og medarbejdere i Roskilde kommune og det er meget vigtigt. Samtidigt må det ikke gøre os blinde for, at der er rigtigt mange medarbejdere, som er alt for pressede, og som bliver syge af at arbejde.
Peter Geisling, hele Danmarks tv læge, sagde i Aftenshowet til en ung SOSU assistent: ”Hvis kommunerne ikke forstår, at jeres arbejde på plejehjemmene og i plejesektoren —- hvis de kommunale politikere ikke formår at gøre det til den bedste og vigtigste arbejdsplads, så ødelægger man det hele. Om få år er der 40.000 flere danskere med demens, og vi mangler 23.000 sosu’er om 10 år. Det går rigtigt galt, hvis man ikke får skabt de bedste og kærligste og mest energigivende rammer. Det er jo jeres empati og jeres hjerte, der er limen i sundhedsvæsenet”.
Peter Geisling fortæller, at han blev spurgt om, om han ville stå i Kraks Blå bog. Det vil han ikke. ”Min mor var heller ikke med, og hun var hjemmehjælper”, sagde han. Hun blev aldrig spurgt om at stå i Kraks blå bog. Men de politikere i Aalborg, der stod for nedskæringerne, de står deri alle sammen! Der er simpelhen noget skævt!
Den lader vi lige stå!