Udtalelse fra Enhedslistens årsmøde 2026
Indenrigspolitisk har perioden siden SVM-regeringens dannelse i 2022 været præget af en målrettet omfordeling fra fattige til rige på det økonomiske område og en katastrofal mangel på ambitioner og politisk mod – ikke mindst på klima- og naturområdet.
Regeringen har gennemført såkaldte reformer, der forringer almindelige menneskers vilkår. Afskaffelsen af Store Bededag var et skoleeksempel på undergravning af lønarbejderrettigheder og den danske model. Og flertalsregeringen har med en skattereform lempet skatten for den velstillede del af befolkningen, og forgyldt de allerrigeste i vores samfund med nedsat arveafgift til virksomhedsarvinger. Samtidig er SU’en blevet forringet og tusinder af kontanthjælpsmodtagere sættes ned på en fattigdomsydelse, der for manges vedkommende vil betyde, at de mister deres bolig.
På klimaområdet konkluderede Klimarådet i foråret 2026, at Danmark ikke kommer til at nå sit klimamål i 2030 – og tiden er ved at løbe ud. Udbygningen af elnettet er forsømt, og de nødvendige strukturelle forandringer af vores energi- og forbrugsmønstre udebliver. På miljøområdet er iltsvind og fiskedød den nye normal i de kystnære farvande, og drikkevandsressourcerne trues af overgødskning og pesticidforurening, der alt, alt for længe har fået lov til at fortsætte.
Internationalt ser vi en verden i opbrud. Særligt med Trumps og USA’s ageren ser vi et skifte på den internationale scene. Siden 2. Verdenskrig har USA som dominerende magt haft en interesse i international samhandel, internationale organisationer og regler og påstået at arbejde ud fra et fælles værdisæt af folkeret og respekt for menneskerettigheder.
Men nu ser vi et USA der åbent udfordrer disse principper med hæmningsløse brud på folkeretten som den brutale bortførelse af Venezuelas præsident og livsødelæggende blokade af Cuba, krigen mod Iran og truslerne om at annektere Grønland, ligesom de truer deres hidtil nærmeste allierede i Canada og EU. USA´s forsøg på at underminere den internationale retsorden, og dets svigt i forhold til Ukraine er en stor opmuntring for autokrater over alt i verden, og ikke mindst for regimer som dem i Rusland, Kina og Nordkorea.
EU-landene har generelt svært ved at finde deres ben i denne udvikling, mens de forsøger at finde deres plads i stormagtshierakiet. De forsvarer folkeretten i Grønland og Ukraine, men ellers er det småt med viljen til at trodse USA’s præsident i hans vilde angreb mod folkeret og international retsorden. Et flertal af EU’s udenrigsministre har afvist at suspendere EU’s handelsaftale med Israel, som en million EU-borgere ellers havde krævet med deres underskrift. I kølvandet på det brutale folkedrab, verden har været vidne til, står EU derfor stadig uden sanktioner, der kan lægge pres på Israel for at få standset den brutale besættelse af Vestbredden og Gaza og for at få landet til at efterleve FN’s vedtagelser om, at besættelsen er ulovlig. Heller ikke Danmark har reageret med et håndfast pres ved at standse al våbenhandel med Israel. Enhedslisten kæmper både i EU og herhjemme for at få lagt pres på Israel for at standse besættelsen og krigshandlingerne, og vi støtter palæstinensernes kamp for et frit Palæstina. Enhedslisten står fast på international solidaritet, og fredelig sameksistens. Vi kæmper for folkeretten og den internationale retsorden – for alle mennesker og lande. Vi kæmper for global afspænding og mod den ekstreme oprustning.
På denne dystre baggrund hilste Enhedslisten folketingsvalget velkommen – det kom ikke et minut for tidligt.
Enhedslistens valgkamp og resultater
Enhedslistens årsmøde vedtog i 2025 en strategi frem til 2029. Et bærende princip i strategien var prioritering af klassekampsperspektivet, når vi prioriterer og udfolder vores politiske temaer. Kampen for afskaffelse af fattigdom og ikke mindst børnefattigdom i Danmark og spørgsmålet om økonomisk ulighed og den ulige fordeling af økonomisk magt står centralt i vores politik. Og vi bruger også klassekampsperspektivet, når vi udfolder vores politik på andre politikområder som kultur, sundhed eller natur- og klimapolitik.
Denne tilgang prægede også det politiske indhold i vores folketingsvalgkampagne 2026. Her blev vægten lagt på temaer, hvor konflikten mellem på den ene side befolkningsflertallet og på den anden side den økonomiske elite og deres politiske allierede træder tydeligt frem. Det gjaldt økonomiske og velfærdsemner som huslejeloft, lavere fødevarepriser, gratis tandpleje og receptpligtig medicin, forbedring af de laveste overførselsindkomster og formueskat rettet mod de rigeste.
Også på klima- og naturområdet italesatte vi klasseperspektivet. For hvordan kan hensynet til ejerne af de konventionelle industrilandbrug veje tungere end hensynet til rent drikkevand til os alle? Endelig rummede vores indsats, når det gælder menneskerettigheder både nationalt (f.eks. spørgsmålet om statsborgerskab) og internationalt, også et magtperspektiv mellem de stærke og de svage. Vi er stolte af at have ført en valgkamp, hvor vi konsekvent udfordrede den hårde retorik om muslimer og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk og insisterede på, at det handler om mennesker – vores venner, naboer og kollegaer.
Enhedslisten ønskede med sin valgkampagne at nå videre ud end til de områder og befolkningsgrupper, hvor vi i forvejen stod stærkt – blandt yngre, højtuddannede vælgere i de store byer. Målet var naturligvis også at få en større andel af stemmerne end ved valget i 2022, og her gik Enhedslisten frem fra 5,1% af stemmerne i 2022 til 6,3% i 2026. Mht. fordelingen af stemmer gik vi frem i 90 ud af 92 opstillingskredse – men væksten var stærkest i dele af de 3 største byer og i kommunerne på den københavnske Vestegn. Det var særligt i de mindre velstående dele af storbyerne, at Enhedslisten gik frem, og disse kvarterer er ofte også hjem for mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Der var desuden en gennemsnitlig vækst i store dele af Sjælland samt i byer som Esbjerg, Kolding, Fredericia og Svendborg, mens væksten var undergennemsnitlig i områder uden større byer. I Århus Øst og på Djursland gik Enhedslisten en smule tilbage.
Vælgervandringsundersøgelser baseret på exitpolls antyder, at Enhedslistens vækst kom fra et nettotilskud fra vælgere, der i 2022 stemte på Frie Grønne, Socialdemokratiet eller Alternativet samt fra nye vælgere/førstegangsvælgere.
Der er brug for et fortsat, langt og sejt træk i de kommende år, før Enhedslisten bliver en betydende politisk faktor uden for de største byer og opnår opbakning fra arbejderklassen her, sådan som vi har vedtaget det i vores strategi. Men kursen er rigtig, og heldigvis har vi masser af relevant politik og inspiration at bygge videre på i de to valgkampe i 2025 og 2026, der var præget af vellykket central planlægning, lokal idérigdom og gejst samt et udbytterigt samarbejde med Rød-Grøn Ungdom.
SVM-regeringen dumpede 24. marts
Valgresultatet d. 24.marts var overordnet set en klar – og forventet – svækkelse af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Resten af de borgerlige partier gik samlet frem – herunder særligt DF. Også partierne til venstre for Socialdemokratiet fik samlet en fremgang, men overordnet set var valget en højredrejning.
Måske særligt på baggrund af at valgets første store tema var formueskat, så vi en eksplosion i dyre politiske kampagner og partistøtte fra erhvervsorganisationer og store virksomheder Det er tydeligt at de store økonomiske interesser stadigvæk står klar i kulissen, når deres rigdom bliver udfordret, og man kan kun gisne om, hvad det betyder for partiernes lydhørhed ift. deres sponsorer i den kommende valgperiode. I forlængelse heraf vil Enhedslisten fortsat arbejde målrettet for større gennemsigtighed ift. partistøtte og for at begrænse erhvervsinteressers indflydelse på de politiske beslutninger. Vi vil fortsætte kampen for formueskatten og mod de ulige ejerforhold i Danmark og vi vil fremadrettet arbejde på at skærpe vores argumentation for disse krav.
Styrkelsen af højrepopulismen
Dannelsen af SVM-regeringen var et forsøg på en bred midterregering, men erfaringerne – både i Danmark og internationalt – viser, at sådanne konstruktioner ofte svækker de traditionelle partier og baner vejen for højrepopulisme.
I en række vesteuropæiske lande ses samme tendens – de traditionelle magtpartier bliver både organisatorisk og vælgermæssigt svagere og søger sammen i mere eller mindre stabile koalitioner på tværs af gamle ideologiske skel til fordel for en fælles kapitalvenlig, markedsorienteret og teknokratisk politisk linje. Den folkelige frustration over dette, samt stærke økonomiske interesser, har mange steder i verden ført til en øget opslutning til de højrepopulistiske kræfter.
Det ser vi også i Danmark. I det netop overståede folketingsvalg steg den hadefulde retorik mod mennesker med ikke-vestlig og især muslimsk baggrund til nye højder. Dette korstog mod vores udenlandske medborgere blev ført af mange partier – både fra højrefløjen og Socialdemokratiet. Men særligt Dansk Folkepartis forslag om nettoudvandring satte en ny fremmedfjendsk bundrekord for, hvad der kunne fremsættes af politiske forslag i en valgkamp.
Det sker i en tid, hvor der stort set ikke kommer flygtninge til Danmark, og beskæftigelsen og uddannelsesniveauet for mennesker med ikke-vestlig baggrund er på et rekordhøjt niveau. Eksempelvis sundheds- og ældreområdet ville være ilde stedt, hvis det ikke var for den arbejdsindsats, som mennesker med ikke-vestlig baggrund leverer hver dag.
Alt for længe har højrefløjen og Socialdemokratiet kunnet bruge udlændingespørgsmålet til at splitte arbejderklassen og bruge frygten for de fremmede som rambuk for at gennemføre borgerlig politik. Det er Enhedslistens ansvar at tage den udfordring op. Vi har de bedste forudsætninger for at gøre det, fordi vi ikke er medansvarlige for de politiske beslutninger, der har trukket Danmark skævt og undergravet trygheden for store dele af arbejderklassen. En af vores allervigtigste opgaver er at indgå i dialog med de dele af arbejderklassen, der betragter mennesker af anden etnisk baggrund som en trussel mod deres job og deres børns fremtidsmuligheder. Vi må skabe den sande fortælling om, at kampen for social tryghed, grøn omstilling og ligelig fordeling af goderne er en fælles kamp for danske og udenlandske arbejdere mod de rige og de politikere, der har skabt problemerne. Og vi skal blive bedre til at adressere de problemer, som globalisering og centralisering især har skabt uden for de store byer.
Regeringsdannelsen efter valget
Enhedslisten har med de nuværende styrkeforhold ingen interesse i at indgå i en regering. Vi er til gengæld gået til valg med klare krav, der skal tilgodeses, hvis vi skal være parlamentarisk grundlag for en regering.
Folketingsvalget gav ikke et åbenlyst flertal bag en regering, og forventningen er et langstrakt forløb, før der dannes en regering. Uanset udfaldet står det dog klart, at vi ser ind i en folketingsperiode med et højrefløjsflertal på en lang række politiske områder. Dette kommer til at forme den kommende politiske periode, og det bliver vigtigt, at Enhedslisten fremstår som et tydeligt alternativ og fortsætter med at udforme og agitere for en både demokratisk, grøn og rød politik.
Uanset hvilken regering vi får, så vil Enhedslisten kæmpe videre for en demokratisk, solidarisk og grøn politik og samarbejde med alle, der vil samme vej. Uanset hvad så vil det være nødvendigt, at alle, der ønsker grøn omstilling og social retfærdighed, ikke bare nøjes med det kryds de satte den 24. marts, men også engagerer sig i den daglige politiske kamp og deltager i aktiviteter, som kan presse en ny regering til de nødvendige indrømmelser – eller til dens fald.
Bevægelserne
Vi ved, at den drivende politiske kraft i samfundet er de bevægelser, som ændrer styrkeforhold og skaber folkelig bevægelse på sager og områder. På samme tid ved vi, at uanset regeringskonstellation så vil en regering være påvirket af sådanne bevægelser. Derfor bliver det en vigtig politisk opgave at styrke og mobilisere disse bevægelser. Særligt i en politisk og økonomisk usikker og omskiftelig periode som den nuværende har små og store folkelige bevægelser en vigtig rolle at spille. Det gælder Palæstinabevægelsen, men også lokale og nationale grønne bevægelser, velfærdsbevægelser, bevægelsen mod ghettolovgivningen og mange andre. Særligt vigtigt bliver det selvfølgelig at styrke og skabe yderligere bevægelse i fagbevægelsen i kampen for et mere lige Danmark.
Den politiske opgave frem mod 2030
Et årsmøde, der afholdes 2 måneder efter folketingsvalget, må naturligt forholde sig til valgkampen, valgresultatet og den umiddelbare parlamentariske situation. Men der er samtidig behov for, at Enhedslisten som parti graver et spadestik dybere og analyserer den nationale og internationale situation mere grundlæggende for at definere vores vigtigste opgaver i det kommende årti. Vi ser i disse år et opbrud i den globale verdensorden, undergravelse af demokrati og menneskerettigheder, ekstrem oprustning, en acceleration af klima- og naturkrisen og stadig større økonomiske og magtmæssige skel både i Danmark og internationalt.
I de kommende år står Enhedslisten over for en central politisk opgave: at fastholde og videreudvikle klassekampsperspektivet som en rød tråd i vores politik. Det indebærer, at vi fortsat skal sætte fokus på ulighed og magtforhold i samfundet på tværs af alle politiske områder.
Samtidig skal vi styrke vores evne til at udvikle og formulere politik, der tager afsæt i de problemer og bekymringer, som mennesker oplever i deres hverdag. Vores politik skal være genkendelig, relevant og pege på konkrete forbedringer i menneskers liv – uanset hvilken generation man tilhører, og uanset hvor i landet man bor. At vi skal tage udgangspunkt i de helt konkrete problemer, betyder ikke, at vi skal tie stille om de mere vidtgående visioner og krav, der faktisk er nødvendige for at løse problemerne.
Vi skal blive bedre til i fællesskab både at udvikle politik og handle politisk. Der er brug for alle medlemmers virkelyst og engagement. Det gælder i bevægelserne samt i den daglige debat med kolleger og naboer. Enhedslistens afdelinger, udvalg og de mange, mange aktive medlemmer i vores parti spiller en essentiel rolle i vores politikudvikling og -handling.
Vi står også over for en vigtig opgave i at videreudvikle vores kommunikation og dialog. I en tid, hvor den politiske dagsorden i stigende grad formes af hurtige budskaber, enkeltsager og digitale platforme, skal vi finde måder at være til stede på uden at gå på kompromis med vores kollektiv, politiske dybde og troværdighed. Endelig er det afgørende, at vi styrker vores kontakt og samarbejde med bevægelserne – fagbevægelsen, boligbevægelsen, de etablerede grønne organisationer, børne- og uddannelsesbevægelsen og de mange mindre, lokale initiativer og fællesskaber, der vokser frem. Det er i samspillet mellem parlamentarisk arbejde og folkelige bevægelser, at vi kan skabe reel forandring.