Sammen ud af krisen – For social tryghed og grøn omstilling
Corona-udbruddet og den økonomiske krise vil stille det internationale såvel som det danske samfund over for store udfordringer i de kommende år. Enhedslistens medlemmer og folkevalgte vil i folketinget, kommuner, regioner og overalt hvor folk mødes, deltage i kampen for at ingen efterlades på perronen. Og vi vil arbejde for at vi kommer ud på den anden side med en ny og mere bæredygtig, demokratisk og solidarisk økonomi.
Fra et fiske- og madmarked bredte en virus sig i slutningen af 2019 ud over verden og forvandlede sig til en dødelig global pandemi. Hovedopgaven har i de seneste måneder været at begrænse spredningen og sætte befolkningens sundhed først. For Enhedslisten har det samtidig været afgørende, at indsatsen ikke satte retssikkerheden over styr.
Corona krisen har på mange måder været et spejl af samfundets skævheder. Det var de lavtlønnede kvindefag indenfor rengøring og sundhedssektoren, der med helbredet som indsats måtte kæmpe for at både at begrænse udbruddet og sikre ordentlige forhold for de ramte. Butiksansatte og ansatte i fødevareproduktionen måtte blive på job for at servicere forbrugerne – og endelig ramte virus hårdt i indvandrermiljøer. Ikke desto mindre holdt den parlamentariske højrefløj sig ikke tilbage med at gøre indvandrerne til syndebukke og skydeskive.
Corona-udbruddet har som et forstørrelsesglas tydeliggjort værdien af stærke velfærdssamfund med fri og lige adgang til sundhedspleje, og betydningen af et stærkt socialt sikkerhedsnet. I lande med privat velfærd og dårlig social beskyttelse, har virussen spredt sig hurtigere og været langt mere dødelig. Udbruddet har også vist, at det politiske system og fællesskabet kan handle hurtigt og tage kollektivt ansvar, når det er nødvendigt. Men det har også vist, at mange års nedskæringer og markedsstyring i vores sundhedssektor havde konsekvenser for vores beredskab og evne til at handle hurtigt. Det er vigtige erfaringer at tage med, når folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser i den kommende tid skal sikre, at alle kommer igennem krisen, og når økonomien skal genopbygges.
Alle gennem krisen
Her og nu er den vigtigste opgave for Enhedslisten at slås benhårdt for, at alle kommer gennem krisen. Som alle andre kriser rammer denne krise skævt. Det er ikke dem i toppen i samfundet, som ikke kan betale deres husleje eller elregning, men økonomisk svage grupper med lave lønninger og uden opsparing. Og det er de mennesker, som har den ringeste beskyttelse på arbejdsmarkedet – fx ufaglærte, løstansatte, freelancere, små selvstændige og migranter, der rammes først og hårdest. Krisen har også gjort det klart for alle, at mange af de lavest lønnede grupper udfylder nogle af de allervigtigste funktioner i vores samfund. Det er offentligt ansatte i sundheds- og plejesektoren, skoler og børnehaver, der har holdt vitale funktioner kørende og udsat sig selv for stor smitterisiko.
I den private sektor har det været ansatte i produktionsvirksomheder, supermarkeder, fødevarevirksomheder og chauffører som har været i frontlinjen og opretholdt arbejdet – pga. deres vitale betydning for at vi alle kunne få mad og sammen med fag og ufaglærte (landmænd, slagteriarbejdere m.fl.) bidraget til samfundsøkonomien
Det var vigtigt, at Enhedslisten sammen med regeringen og resten af folketinget hurtigt vedtog hjælpepakker, der sikrede lønmodtageren kompensation under nedlukningen. Men uanset hjælpepakker er tusinder blevet fyret og flere vil følge. Det store antal nye arbejdsløse, gør det desto mere presserende at få lappet de huller som årtiers nedskærings-reformer har klippet i det sociale sikkerhedsnet. Det er ikke arbejdernes skyld, at der ikke er job til alle, og vi har krav på et værdigt liv – også under økonomiske kriser.
Samfundet skal gøres til et tryghedssamfund: Dagpengedækningen skal efter års udhuling sættes væsentligt* op. Ingen skal miste dagpengeretten uden at være blevet tilbudt et job på almindelige vilkår, støttet eller ustøttet – eller en uddannelse. Og optjeningskravet for dagpenge skal ned på tre måneder. Fattigdomsydelserne, den gensidige forsørgelsespligt, og andre forringelser af forholdene for syge og arbejdsløse, skal øjeblikkeligt afskaffes. Førtidspensionsniveauet skal hæves. Og der skal gøres op med kontrol, tvang og ydmygelser i beskæftigelsessystemet. Et stærkt social sikkerhedsnet gør os alle sammen stærkere. Når konsekvenserne af en fyreseddel ikke er økonomisk ruin, står vi stærkere overfor arbejdsgiverne i kampen for bedre løn og arbejdsforhold.
Enhedslisten støtter kampen for få stoppet forhøjelsen af pensionsalderen og sikre ret til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet inden man er slidt ned. Det vil samtidig sikre plads på arbejdsmarkedet for de unge som oplever en stigende ledighed.
En grøn, demokratisk og retfærdig vej ud af krisen
Pandemien har udløst en global økonomisk krise, med lukning af millioner af arbejdspladser, udbredt fattigdom og øget global sult. Krisen vil med stor sandsynlighed vil blive dyb og langvarig. Det skyldes, at den globale kapitalistiske økonomi allerede inden udbruddet var på vej mod en ny nedtur. Efter Finanskrisen vendte verden tilbage til samme uregulerede globale rovdyrs-kapitalisme, som havde forårsaget den. Nye spekulative bobler blev pustet op, og uligheden steg til nye højder. For at holde den usunde spekulative økonomi i gang har centralbankerne sænket renten og sendt milliarder af kroner ind i finanssektoren. Det har skabt en gældsat og ustabil økonomi, som kun ventede på et bump på vejen, som ville vælte den.
I de kommende år vil der foregå en hård politisk kamp om krisens samfundsmæssige eftervirkninger. Den økonomiske elite vil arbejde for en tilbagevenden til nyliberalismens status quo, og autoritære kræfter vil misbruge krisen til nye angreb på mindretal, demokrati og frihedsrettigheder. Enhedslisten vil sammen med alle progressive kræfter kæmpe imod autoritære tendenser. Vi vil benhårdt afvise at vende tilbage til en fejlslagen og uretfærdig nyliberalistisk økonomi, eller til et økonomisk system, som truer vores klima og biodiversitet.
I stedet skal vi frem. Frem mod en langt mere bæredygtig, demokratisk og solidarisk økonomi, som skaber muligheder og frihed for alle.
En solidarisk økonomi
Det danske samfund skal under ingen omstændigheder begå de samme fejl som efter finanskrisen, hvor bankerne blev reddet, mens regningen blev betalt af angreb på lønmodtagernes rettigheder og nedskæringer på velfærden. Det var ikke bare asocialt, men var også med til at forlænge krisen, og opbygge de ubalancer og finansielle bobler, som Corona-udbruddet har prikket hul på.
Denne gang skal velfærden bygges op, ikke brydes ned. Der skal ansættes mange flere kollegaer til velfærdens helte. Og Enhedslisten støtter helhjertet kampen for at lønnen for de lavestlønnede privat- og offentligt ansatte skal op. Men krisen har også vist hvor meget energi, der kan sættes fri i den offentlige sektor, når bureaukratiske procedurer erstattes af fællesskab og samarbejde. Det skal der bygges videre på ved at gøre op med markedsstyring og øge medarbejdernes indflydelse. Det er ikke mindst afgørende for at kunne stå bedre rustet mod fremtidige pandemier.
En genopretning af skattevæsnet og en skattereform, der beskatter formuer, arv og kapitalindkomster, og tvinger multinationale skattesvindler til at betale skat, kan på én gang nedbringe uligheden, og sikre at regningen for krisen ikke betales med forringet velfærd.
Helt konkret vil vi kræve den forrige VLAK-regerings skattelettelser rullet tilbage. Her gemmer der sig et provenu på over 25 mia., som meget tydeligt viser, at ‘der ER råd’ – hvis den politiske vilje er til stede. Enhedslisten vil i alle internationale sammenhænge arbejde for et opgør med skattely og hvidvask.
Men solidariteten skal også række ud over Danmarks grænser. Det globale syd er hårdt ramt af den økonomiske krise. Enhedslisten vil arbejde for at øge bistanden til det globale syd, slette gæld og ændre urimelige handelsaftaler. Danmark skal igen tage flere kvoteflygtninge.
En bæredygtig grøn økonomi
Corona-krisen må under ingen omstændigheder blive en undskyldning for at udskyde eller udvande klimamålene. Tværtimod. I de kommende måneder og år bliver der brug for omfattende offentlige investeringer for at sparke gang i økonomien og bekæmpe arbejdsløsheden. Det giver os en unik mulighed for at rette investeringerne mod den grønne omstilling. Vi skal understøtte brancher, teknologi og aktiviteter, der bringer os i retning af det fossilfrie samfund.
Grøn kollektiv trafik, udtagning af landbrugsjorde til urørt skov og naturgenopretning, omlægning til økologisk landbrug, udbygning af vedvarende energi og opstilling af ladestandere, og energirenovering af offentlige bygninger og almene boliger – på sigt af hele boligmassen. Det kan på en gang kan skabe arbejdspladser og understøtte den grønne omstilling.
Demokratisk kontrol med den kritiske infrastruktur er afgørende for en effektiv grøn omstilling. Den unikke tradition for kollektivt ejerskab i forsynings og affaldssektoren skal fastholdes. Fremtidens havvindmølleparker, energiøer, solcelleparker, ladestandere og nye grønne brændstofvirksomheder skal ligeledes tilhøre fællesskabet. Lønarbejdernes og borgernes røst er en uundværlig del af fremtidens grønne omstillingen. Borgerne skal inddrages i den grønne omstilling. De skal f.eks. kunne kontrollere og sikre affaldets cirkulære materialestrømme. Det fordrer, at opgaven fra først til sidst overlades til offentlige selskaber- inden aflevering/salg til slutmodtager. Lønarbejderne og deres repræsentanter skal inddrages i virksomhedernes grønne omstillinger. Medarbejderen skal varsles ved omstilling, sikres indstillingsret til nye løsninger (udvidelse af lov om sikkerhedsrepræsentanter) og tilbydes uddannelsesorlov til max. dagpengesats. Den påkrævede omstilling af dansk landbrug til gunst for biologisk mangfoldighed og klima fordrer en dybtgående demokratisering af adgangen til jord. Forpagtere og fællesskaber, der vil virke som naturforvaltere og sikre et økologisk og klimavenligt landbrug, skal have adgang til at leje jord på langtidskontrakter.
Hjælpepakker til erhvervslivet bør indeholde modkrav om bæredygtig omstilling. Klimaskadelige aktiviteter skal ikke reddes med statslige midler. Udvindingen af olie – herunder den 8. udbudsrunde i Nordsøen – skal stoppes, og fossile infrastruktur-projekter som Baltic Pipe skal skrinlægges.
Under Corona-krisen har befolkningen i endnu højere grad lært at værdsætte naturen og de grønne områder i vores byer. Det vil Enhedslisten tage med videre i kampen for biodiversitet og beskyttelse af natur og grønne områder.
Enhedslisten støtter en forkortelse af arbejdstiden. Det skal ske med fuld løn og pension, og uden at arbejdspresset øges. Kortere arbejdstid skaber plads til arbejdsløse kollegaer, og nedbringer både nedslidning, stress og klimabelastning, hvis arbejdet organiseres bedre.
En demokratisk økonomi
I Enhedslisten vil vi væk fra en økonomi, hvor de fleste afgørende beslutninger tages på direktionsgange af mennesker, som ingen har stemt på. Vi arbejder for en økonomi med langt mere demokratisk indflydelse til borgere, forbrugere og medarbejdere.
Hvis de store banker og virksomheder igen får brug for redningspakker i form af kapital, skal staten tage medejerskab. Det sikrer, at fællesskabet også få del i gevinsten, når økonomien vender. Men det giver også mulighed for at øve større demokratisk indflydelse og dermed lade brede samfundshensyn, som klimabeskyttelse og medarbejderindflydelse fylde mere, og profithensyn mindre. Af netop denne grund er det presserende at få oprettet en samfundsbank, der fungerer som penge- og kreditinstitut for kommuner og regioner. Samfundsbanken skal udvikles til også at kunne være penge- og kreditinstitut for borgere og virksomheder. For eksempel ved at yde lån til boliger i landdistrikterne eller lån til klimaomstilling i virksomhederne. Samfundsbanken skal operere som non-profit og sikres demokratisk ledelse. Samfundsbanken skal ses som led i en gennemgribende demokratisering af finanssektoren, der er ledsaget af en lovgivning for kooperative/almennyttige banker, fuld genopretning af den kundestyrede realkredit og opsplitning af systemiske banker (banker der er for store til at falde), der fravristes deres realkreditfunktion.
Medarbejdere, forbrugere, lokalsamfund og kommuner skal have bedre muligheder for at overtage og drive virksomheder, som er truet af konkurs eller opkøb fra fx udenlandske kapitalfonde. Flere fællesejede virksomheder kan begrænse uligheden og øge almindelige menneskers demokratiske indflydelse. Begrænsningerne for offentlig produktion skal fjernes, og kommuner og regioner skal understøttes i at tage udliciterede opgaver hjem til fællesskabet.
Vi har under krisen igen set hvordan private patenter og monopoler har bremset udviklingen af vacciner og medicin, og produktionen af nødvendige værnemidler og behandlingsudstyr. I Danmark har privatiseringen af vores vaccineproduktion efterladt os uden evne til selv at masseproducere en kommende vaccine. Det er afgørende, at vi får vaccine- og medicinproduktion tilbage på fællesskabets hænder, ligesom produktion af afgørende værnemidler og medicin ikke skal overlades til markedet. Samtidig skal Danmark internationalt arbejde for, at patenter og kapitalinteresser ikke kommer til at stå i vejen for, at vacciner og behandling kommer ud til alle – ikke mindst udviklingslandene.
Enhedslisten og regeringen
Den økonomiske krise og kampen om hvem der skal bære byrderne, vil uden tvivl føre til en skærpet klassekamp og stærkere politiske modsætninger. Efter finanskrisen allierede Socialdemokratiet i Danmark ligesom i resten af Europa allierede sig med højrefløjen om en nedskæringspolitik, der ramte arbejderklassen hårdt. Dette svigt har medvirket til at give autoritære, udemokratiske og racistiske kræfter vind i sejlene i mange lande.
Det er en hovedopgave for Enhedslisten at sikre, at denne udvikling ikke gentager sig. Og vi er klar. Efter erfaringerne med den seneste socialdemokratiske regering, der øgede uligheden og utrygheden for lønmodtagerne, gennemførte vi en grundig debat om vores fremtidige rolle som parlamentarisk grundlag. Debatten førte til vedtagelse af en ny parlamentarisk strategi, der indebar, at vi kun ville støtte dannelsen af en socialdemokratisk regering, hvis det skete på grundlag af en klar aftale om regeringens politiske linje.
Det var denne strategi, der sammen med stærke folkelige bevægelser under valgkampen førte til det forståelsespapir, som dannede grundlaget for Mette Frederiksens regeringsdannelse. Forståelsespapiret indeholder både en række forpligtelser – herunder ikke mindst aftalen om en 70% reduktion af Co2-udledningen, og om investeringer i velfærden. Men også nogle klare røde linjer, som regeringen skal holde sig inden for: Uligheden må ikke stige, den sociale tryghed må ikke forringes, og skatten skal ikke sænkes mere for de rigeste. Det var på dette mandat, at vi accepterede dannelsen af Mette Frederiksens regering. Det ændrer den nuværende krise ikke ved. Tværtimod er det i krisetider endnu vigtigere at stå på arbejderbefolkningens side. Derfor vil Enhedslistens årsmøde slå klart og tydeligt fast over for regeringen, at Enhedslistens støtte – også fremover – er betinget af, at den lever op til aftalerne i forståelsespapiret.
Godkendelsen af forståelsespapirets mange defensive generaliseringer må således ikke fastlåse Enhedslisten i en begrænsning eller drejning af vores egen politik – eller i vores fortolkninger af formuleringer i forståelsespapiret. Det er således helt uacceptabelt for Enhedslisten, at regeringen ikke har fremlagt et udspil til klimahandlingsplan, som ved hjælp af adfærdsregulering indenfor landbrug, industri og transportområdet (fly- og biltrafik) reelt peger frem mod Danmarks opfyldelse af Parisaftalen. Det er ligeledes stærkt belastende for Enhedslistens støtte til regeringen, at den med borgerlig opbakning har sendt en sværm af tomme, forurenende indenrigsfly i luften som misforstået hjælp for SAS og DAT.
Enhedslisten vil fortsat udgøre en opposition til venstre for regeringen på alle de områder hvor regeringen fører en reaktionær politik, ligesom Enhedslisten vil presse regeringen på de områder hvor den står i vejen for en rød politik. Det gælder fx genopretning af velfærden, hvor Enhedslisten vil presse på for en plan for tilbageførsel af de midler de seneste regeringer har skåret væk fra uddannelse, sundhed, socialområdet og andre kernevelfærdsområder, og presse på for et opgør med budgetloven. Det gælder at vi vil presse på for en genopretning af dagpengeretten og for en lavere pensionsalder. Det gælder at vi vil stå for en konsekvent modstand mod militær ekspansion. Det gælder udlændingeområdet, hvor regeringen fortsætter en politik, der skaber urimelige forhold for indvandrere og flygtninge og tillader arbejdsgiverne at misbruge udenlandsk arbejdskraft.
Det gælder en fortsat insisteren på menneskerettighederne i Udlændingecenter Sjælsmark og Ellebæk og i behandlingen af borgerne.
Og det gælder ghettolovgivningen som tvangsflytter mennesker fra deres hjem, som diskriminerer folk efter deres baggrund og som vil medføre, at gode boliger bliver revet ned eller solgt.
Det gælder endvidere kamp mod kontanthjælpsloftet og de tilhørende bestemmelser til yderligere fattiggørelse af de svageste. Det gælder en øjeblikkelig forbedring af arbejdsløshedsunderstøttelsen. Budgetloven må ophæves, ellers hjælper flere midler til de mindre velhavende kommuner ikke. Og det gælder akutte forholdsregler mod social dumping, som regeringen ligeledes har brugt et år på ikke at gøre noget ved.
Selvom der er gennemført enkelte forbedringer i den nye regerings første levetid, så har Socialdemokratiet grundlæggende ikke ændret holdning. De har ingen ambitioner om en genopretning af det velfærdstab, der har fundet sted de seneste 10-15 år. De har heller ingen ambitioner om at genskabe den tryghed for lønarbejderne ved arbejdsløshed, sygdom og alderdom, som de selv har været med til at undergrave gennem RSSF-regeringens ”reformamok”. De sigter stadig mod, at grundpillerne i den økonomiske politik skal aftales med højrefløjen. Det samme gælder flygtninge- udlændinge- og retspolitik, hvor Socialdemokratiet står for en alvorlig højredrejning til skade for solidaritet og retssikkerhed.
I denne situation er der brug for et parti, som klart tager stilling i klassekampen og som ikke stiller sig tilfreds med at administrere det kapitalistiske system. Et socialistisk parti, der tager aktivt del i den folkelige kamp for klima, velfærd, demokrati og fred. Der er brug for et Enhedslisten der udgør en venstrefløj i egen ret og viser, at der findes et alternativ til Socialdemokratiets og højrefløjens fortsættelse af “den nødvendige politik”.
For at leve op til det er det nødvendigt at søge magt og indflydelse, men ikke for magtens skyld og ikke for enhver pris. Et helt afgørende kendetegn for et socialistisk parti er, at det ikke medvirker til at forringe vilkårene for almindelige mennesker. Denne forskel vil vi trække skarpt op, ligesom vi fastholder, at der er råd at sikre velfærd, klima og demokrati, hvis de rigeste 10 % bidrager mere til samfundet.
Enhedslisten vil fortsat basere sig på de folkelige kræfter, der har interesse i et opgør med kapitalismen. Det er først og fremmest arbejderklassen, som udgør flertallet af befolkningen. Det er den progressive ungdom, der spontant går til kamp for klima og ligestilling. Det er alle der udsættes for undertrykkelse og forskelsbehandling på grund af køn, seksualitet, etnicitet og handicap, og andre grupper i samfundet, hvis eksistens trues af profitjagt og umyndiggørelse.
Det er positivt at Socialdemokratiet – først og fremmest pga mobilisering af folkelige bevægelser op til og under valgkampen – blev presset til at indgå det såkaldte forståelsespapir med en række positive løfter. Men forståelsespapiret må ikke blive en sovepude for Enhedslisten. Vi har vores egen politik, som er langt mere vidtgående end, hvad Socialdemokratiet har givet af løfter, og vi udgør fortsat en opposition til venstre – uanset forståelsespapiret.
Vi vil fortsat kæmpe benhårdt for en reel grøn omstilling, for kollektive ejerformer, for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, for et socialt sikkerhedsnet og for nedsat arbejdstid. Vi kæmper imod privatisering, imod forringelser af velfærd og imod militær ekspansion.
Vi har en særlig opgave med at give benhård modstand til den politik, der skaber urimelige forhold for indvandrere og flygtninge og tillader arbejdsgiverne at misbruge udenlandsk arbejdskraft, og med at kæmpe imod ghettolovene, som stresser mennesker i almene boliger og betyder, at gode boliger bliver revet ned eller solgt.
Højrefløjens svar på krisen er mere af de sidste årtiers fejlslagne sparepolitik og liberalisering. Det er en politik, der hverken har sikret økonomisk tryghed og stabilitet eller den nødvendige grønne omstilling, men som derimod har udhulet velfærden, skabt utryghed for arbejderklassen og øget uligheden i samfundet. Heroverfor er vores svar en solidarisk og grøn genopretning af økonomien, der satser på mere økonomisk tryghed og demokratisk indflydelse for det brede flertal. Det er op til den socialdemokratiske regering, om den vil forfølge samarbejdet fra forståelsespapiret eller bukke under for højrefløjens pres. Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten står til sammen i flere meningsmålinger historisk stærkt. Det momentum skal vi udnytte til at sikre en grøn, demokratisk og social retfærdig vej ud af krisen.
Sammen kan vi skabe en bedre fremtid
Den kapitalistiske økonomi har vist sig ude af stand til at løse de centrale udfordringer, menneskeheden står overfor. Den øger uligheden i velstand og magt, kører vores klode med kurs mod klima-afgrunden og kaster igen og igen samfundet ud i ødelæggende kriser.
Men sådan behøver det ikke at være. Det er ikke naturkræfter, der har skabt det økonomiske system, vi har i dag. Det er mennesker – og mennesker kan lave den om. Vi kan sammen skabe et samfund og en økonomi, der er mere retfærdigt, bæredygtigt og demokratisk. Hvor fællesskabets beslutninger erstatter de blinde markedskræfters tyranni. Hvor magt og indflydelse bredes ud til mange flere. Forandringer, der peger frem mod en socialistisk økonomi.
Men forandringer kommer ikke af sig selv, bare fordi det er fornuftigt og retfærdigt. Forandringer forudsætter, at der udvikles en endnu stærkere venstrefløj, som kan mobilisere og samle til kamp for grundlæggende samfundsforandringer. Og det kræver, at der skabes et pres fra almindelige mennesker og folkelige bevægelser – der er stærkere end den modstand forandringerne vil møde fra den elite som nyder godt af det nuværende system.
Enhedslisten ser det derfor som en hovedopgave at samle flest mulige mennesker bag krav og kampagner, der kan bane vejen for både små og store forandringer. Vi opfordrer alle til at gøre en aktiv indsats. Enhedslisten vil styrke sin indsats for at udvikle de stærke folkelige bevægelser, som er grundlaget for et samfund for de mange, ikke for de få. Vi vil deltage aktivt og loyalt i de bevægelser, der allerede i dag arbejder for et mere retfærdigt samfund: Fagbevægelsen, klimabevægelsen, elev- og studenterbevægelsen, lejerbevægelsen og alle de andre bevægelser og fællesskaber, der arbejder for forandringer til fordel for flertallet.
I Enhedslisten ved vi at fremskridt kræver internationalt samarbejde. Kampen mod krig og undertrykkelse. Mod udbytning og uretfærdighed. Mod miljøødelæggelse og rovdrift. Mod racisme og diskrimination. Mod klimakatastrofer. Alt dette kræver samarbejde, koordinering og udvikling af politiske krav og folkelig opbakning på tværs af landegrænser. Derfor prioriterer Enhedslisten at udvikle forbindelserne til venstreorienterede partier og progressive bevægelser i hele verden og i alle sammenhænge for at samle kræfterne, lære af hinanden, organisere solidaritet og sætte socialismen på dagsordenen.
Sammen gennem krisen
Sammen, frem mod en ny grøn, demokratisk og solidarisk økonomi