Banneret der forsvandt

  • I Enhedslisten var vi glade, da en af Aalborgs byggeinvestorer fortalte os, at vi var velkomne til at sætte bannere op på hans jord tre steder i Aalborg Kommune. Vi fik derfor produceret tre bannere. Fredag er der imidlertid kun et af dem, som stadig hænger på sin plads – og det ærgrer os, udtaler Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd.
  • Først fik vi at vide, at et banner med teksten “Nej til Egholm-forbindelsen” var for kontroversielt. Det opfattede vi som udtryk for manglende kommunikation mellem de to ejere, så det tog vi bare til efterretning. I dag opdagede vi i imidlertid, at et banner med teksten “Lad borgerne bestemme byudviklingen – ikke investorerne” var pillet ned af ejeren af grunden, fordi han ikke brød sig om bannerets indhold, fortsætter Per Clausen.
  • Konklusionen er, at byggematadorerne kun stiller plads til rådighed for budskaber, de kan acceptere. Åbenheden gælder kun for nogen synspunkter. Byggematadorerne bruger deres ejendomsret til store dele af kommunes arealer til at styre, hvilke budskaber der kan accepteres på bannere her. På den måde dokumenterer de så ufrivilligt vores pointe om, at de har alt for stor magt, slutter Per Clausen.

Yderligere Kommentarer:
Per Clausen
Tlf. 31675008


Læs hele historien HER