Velfærdsaktion

Flere hænder til velfærdens helte. Her kan du finde alt, hvad du har brug for til velfærdsaktionen. Der er udkast til pressemeddelelser, mails til pressen m.m. Du bruger selvfølgelig bare det du kan og vil fra forslagene 🙂

Omfang

Man skal være mindst to, men gerne flere aktivister til aktionen.

Materialeliste (som I selv skal sørge for):

  • Engangshandsker
  • Akrylmaling i forskellige farver
  • Tallerkener til at have maling i
  • Et stort stykke stof/et stort lærred til at sætte håndaftryk på
  • Noget til uddeling
  • Skilt/plakat, hvor der står “Giv en hånd til velfærdens helte” (eller noget tilsvarende)

Materialer (bestilles hos Landskontoret)

  • Velfærdsflyers
  • Velfærdstemaplakater
  • Badges med ‘jeg støtter velfærdens helte’ (kan bestilles på Landskontoret)

Beskrivelse af aktionen

I denne aktion er der fokus på at engagere folk til aktivt at gøre en symbolsk handling for at støtte velfærdens helte.

I står et centralt sted i byen – gerne i nærheden af et oplagt velfærdssted: en børnehave, et plejehjem, et sygehus eller lignende (husk tilladelse). Hvis I har mulighed for det, er det bedst og mest tydeligt at have stoffet/lærredet stående i lodret position, så forbipasserende kan se, hvad det hele drejer sig om. Sæt selv de første hænder, så lærredet ikke er tomt. Nu kan I spørge folk, om de vil være med til at give en hånd til velfærden og opfordre dem til at sætte deres håndaftryk på lærredet.

I skal inden aktionen have gjort jer klart, hvad I skal bruge lærredet til efterfølgende. Det skal helst ud og leve – enten ved at det bliver hængt op et sted, hvor mange kan se det, eller ved at man giver det til en fagforening eller en lokal repræsentant for ‘Velfærdens Helte’.

Hvis der er aktivister til det, kan man også have et bord stående, hvor man kan opfordre dem til at gå hen og få en snak om Enhedslistens politik på velfærdsområdet.

Invitation til pressen

Sendes inden aktionen.

Kære xxx

Enhedslisten xxx går på gaden for at give en hånd til velfærdens helte. Vi laver en aktion på xxx, d. xxx, kl. xxx. Vi håber, at I vil dække vores aktion, hvor vi ved at bede vælgerne om at sætte deres håndaftryk på et lærred for at symbolisere, at vi er mange, der støtter velfærdens heltes behov for flere hænder.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte xxx på telefon xxx eller mail xxx.

Mange hilsner

xxx

Pressemeddelelse

Sendes efter aktionen. Husk at vedhæfte billeder i en høj kvalitet, som avisen kan bruge, hvis de vil bringe pressemeddelelsen.

Kære xxx

Hermed en pressemeddelelse fra vores aktion d. xx.xx.xx. I er velkomne til at kontakte mig for uddybende kommentarer. I er velkomne til at bruge det I kan fra pressemeddelelsen. Jeg vedhæfter et par billeder, som I også velkomne til at bruge i avisen. Fotokreditering: xxxx.

Mange hilsner

xxx, mobil

Enhedslisten XXX samler flere hænder til velfærdens helte

Enhedslisten kæmper for, at vi får flere kollegaer til velfærdens helte. Derfor gik Enhedslisten XX på gaden xxxdag d. XX måned for at få vælgerne til at give en hånd til velfærden. 

På XX-pladsen/torvet var det muligt at give en hånd til velfærden ved at sætte sit håndaftryk på det store lærred, som hurtigt blev fyldt med store og små hænder i alle farver. Det var meget tydeligt, at prioriteringen af vores velfærd er vigtig for borgerne i xxx

“Det går ikke længere! Vores velfærdshelte løber alt for stærkt. De har brug for flere hænder, hvis de ikke skal bukke under arbejdspresset. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at velfærden igen og igen skal betale prisen for de rigestes skattelettelser” udtaler xxx, som er medlem/byrådsmedlem for Enhedslisten. (Tilpas selv citatet!)

Mens lærredet blev fyldt med hænder, var der mange, der også gav udtryk for deres støtte til vores velfærdssamfund. Der er ingen tvivl om, at det er et vigtigt område for mange almindelige mennesker, der hver dag bruger vores velfærd.

“Der er virkelig mange mennesker, som synes velfærden skal være øverst på dagsordenen i valgkampen. Det er så vanvittigt vigtigt, at vi ikke kaster alt det, vores samfund har opbygget gennem tiden, under bussen. Vi skal fortsætte med at udvikle vores velfærdsamfund – ikke afvikle den” fortæller xxx, medlem af Enhedslisten xxx. (Tilpas selv citatet med en af aktivisterne!)