Sæt 500 hjerter for

syriske flygtninges ret til sikkerhed

Sæt 500 hjerter som støtteaktion for de 500 syriske flygtninge, som risikerer at blive udvist til Syrien

Som støtte til de syriske flygtninge kan man samles og sætte 500 hjerter som symboliserer de 500 syrere, der er i fare for at blive udvist af Danmark.

Hjerterne klippes i rød karton og limes med limpistol på små grillspyd i træ med limpistol.

Husk at sende en pressemeddelelse og et par billeder i god kvalitet til din lokale presse. Her er et udkast til pressemeddelelse, som I kan tage udgangspunkt i:

Enhedslisten XX sætter hjerter for syriske flygtninge

Dag d. xx. juni satte Enhedslisten xxx 500 hjerter på xxx.
De 500 hjerter symboliser de syriske flygtninge, som er i fare for at blive udvist til Syrien efter at være flygtet fra krigen. Danmark vurderer som et af de eneste lande i Europa, at det er sikkert for de syriske flygtninge at vende tilbage til Syrien på trods af flere rapporter og eksperter, som peger på det modsatte. Mange af flygtningene er flygtet fra Assad, som stadigt er ved magten i Syrien. De syriske flygtninge skal selvfølgelig have lov til at blive i Danmark, indtil det er trygt at vende tilbage til Syrien. De skal have lov til at leve et værdigt liv, hvor de har mulighed for at deltage i det danske samfund og ikke tvinges til at bo på et udrejsecenter på ubestemt tid.

”Det er fuldstændigt uacceptabelt, at Danmark som et af de eneste lande i Europa har vurderet, at Syrien er et sikkert land at vende tilbage til. Den danske regering vil ikke tvangsudvise syrere, hvilket betyder, at de afviste syrere ender på et udrejsecenter på ubestemt tid uden mulighed for at bidrage til det danske samfund.” udtaler xxx.

”Syrien er ikke et sikkert land at vende tilbage til. Vi sætter 500 hjerter for at vise solidaritet med de syrere, som lige nu lever i frygt for at blive udvist og sendt til et udrejsecenter. De skal ikke sidde i ingenmandsland uden mulighed for at uddanne sig og bidrage.” fortæller xxx.